WHY HIRE AN INTERIOR DESIGER?

I Danmark er det endnu ikke udbredt at gøre brug af design- og indretningskonsulenter. Der er tradition for, at den slags kan man sagtens klare selv.Det kan man også – alt efter ambitionsniveau. Men at bruge konsulentbistand kan hjælpe med at opnå gennemarbejdede sammenhængende løsninger, holde en tidsplan og struktur, holde et budget, spare dig for rigtig meget tid, undgå fejldispositioner og spare dig penge.Vi ved, hvor vi skal handle og er opdateret på ideer. Vi har flere samarbejdspartnere i form af udvalgte leverandører og håndværkere. Vi sørger for, at du ikke bliver stresset over projektet og vil gøre vores allerbedste for, at vores slutdesign er optimalt og gør dig glad.Se testimoniel for vores klienter oplevelser af vores samarbejde og den værdi vi har skabt for dem.

WELL-BEING & INTERIOR DESIGN ARE CONNECTEDI

vores ofte travle hverdag udsættes vi af vores omgivelser for larm, mange mennesker, omskifteligt vejr og andre udfordrende, overvældende, stimulerende og måske endda stressende elementer. Samtidigt er det videnskabeligt bevist, at farver, former, møblers placeringer, indeklima, struktur og orden har betydelig indflydelse på vores mentale velbefindende og helbred.Derfor bør man gøre sig umage i at skabe rum og miljøer, som er behagelige og gode for vores mentale sundhed. Fx bør ens hjem være en tryg og rolig base, hvor man kan slappe af, føle sig godt tilpas og blive ladet op. Et hjem må ikke blot være ‘et tag over hovedet’, men et særligt personligt rum og helle, hvor det er dejligt at være. På samme måde skal et kontor være et behageligt sted at være, ligesom fx et venteværelse skal virke trygt, professionelt og roligt.Ud over at tænke i tiltalende æstetisk, tænker vi hos Nanna Wistoft design derfor også mod at opnå stemningsfyldte miljøer og ikke mindst i praktiske og funktionelle løsninger, som kan lette din hverdag og forbedre din følelse af veltilpashed, ro og glæde.Alle overnævnte momenter har vi et naturligt fokus på, når vi arbejder.

HOW WE WORK

Med et højt ambitionsniveau arbejder vi fokuseret på at levere en unik oplevelse og unikke løsninger - Vi tænker design, som et middel til at skabe glæde.

OUR MINDSET

Vi tænker i; æstetik, kvalitet, funktion, praktik, holdbarhed, værdi, fornemmelser, overraskelser, nytænkning, wow-effekter, særpræg og personlighed.Vores grundlinjer er klassiske, stilfulde, smagfulde og moderne. Herefter tilsættes detaljer, som bidrager med wow-effekter, særpræg og ikke mindst personlighed.Vælger man at samarbejde med os, skal man være indstillet på at lade sig inspirere og udfordre. Vi opfatter os ikke som eksperter, men som sparringspartnere, hvor du i sidste ende vælger og bestemmer.Når det kommer til æstetik, ved vi, hvad vi laver, men vi er ikke interesseret I at skabe noget, som vores klienter ikke kan lide, eller indføre ‘noget’, som vores klienter bare ikke ønsker, skal være del af deres rum/miljø.Modsat bør man huske på, at det ‘blot’ er design og ikke permanente løsninger. Ændrer man mening, kan man sidenhen altid overmale en væg eller udskifte et møbel.Så hav tillid til os og til processen, træk vejret, vær åben og kast dig ud i det. Ofte kan vi visualisere noget, klienten ikke kan. Husk, vi har en klar ambition om altid at opnå det allerbedste resultat, ud fra de vilkår der er at arbejde med, og samtidigt tilføre hvert eneste projekt sin helt egen værdi og personlige touch.Vi ønsker kun glade kunder og lever af anbefalinger.

THE PROCES

Indledningsvist bør man overveje, hvad man har brug for hjælp til. Dette kan være mere eller mindre defineret. Måske man har billeder af et eller flere miljø/stilarter/løsninger – fx fra magasiner, pinterest, et hotel eller lign. Men, det er ikke afgørende med sådan et forarbejde. Måske man er på helt bar bund, og så tager vi den der fra.På baggrund af drøftelse om behov, ønsker, forventninger og budget udarbejder vi en overordnet plan. Planen vil variere fra projekt til projekt efter behov; måske klienten ønsker at være mere eller mindre inde over beslutningsprocesser.Vi udarbejder moadboards for materiale- og farvevalg, og kommer med konkrete forslag til indkøb. Derfra justerer vi løbende og arbejder med afsæt i de fastsatte rammer.

OWN DESIGN

Vi designer ofte skræddersyede designløsninger, hvilket betyder, at vi også får produceret designs. Årsagen til at vælge en skræddersyet løsning – fx opbevaringsløsninger - kan være mange. Men ikke mindst opnås noget personligt og unikt. En unik løsning er ikke nødvendigvis dyrere end ‘en standard’ løsning.  Eksempler på Nanna Wistofts eget design ved billeder og klik til shop hvor produkter kan købes

SAMARBEJDSPARTNERE

Vi er en uafhængig virksomhed
Vi har ikke en butik, hvorfra vi skal sælge bestemte produkter. Dette giver os en stor frihed til at tænke bredt og vælge præcis ‘det’, som passer til det konkrete projekt.Vi handler derfor alle mulige steder, fx på særlige portaler og auktioner verden over, og gør altid en stor indsats for at opnå de bedste priser og finde de bedste ‘sager’ til vores klienter.Samarbejdspartnere
Vi har nøje udvalgte samarbejdspartnere, som vi ved, levere høj kvalitet til fair priser. Fx snedker, maler, elektriker, glarmester, gardinleverandør, en ‘vintage-ting-finder’ m.fl. Fælles for vores samarbejdspartnere er, at de er drevet af dygtige, passionerede, professionelle og ordentlige mennesker, som brænder for det, de gør.Vores samarbejder er baseret på ‘win-win’ for alle implicerede; klienten, leverandøren og os. Vi mener nemlig, at termen; ‘den kloge narre den mindre kloge’ hører fortiden til. Termen hører slet ikke hjemme i vores værdisæt. Vi tror på fairness og ordentlighed.

PRICES

Det gives tilbud pr. projekt. Projekter kan brydes ned til at gælde rum for rum. Vores design-fee pr. rum varierer fra kr. 5.– 20.000 alt efter omfang.
Et forløb ser typisk således ud:
- telefonsamtale
- besøg på stedet (hvor omfanget af projektet gennemgås)
- drøftelse af en potentiel proces
- drøftelse af et realistisk mål ifht budget og tid
- et tilbud
- godkendelse af tilbud og aftale
- vi finpudser smag/stil og udarbejder designforslag (fx moad board)
- projektet starter op med håndværkere og en evt. indkøbsproces iværksættes
- indkøb leveres løbende
- projektet besøges efter behov
- projektet færdigstyles til sidst.

Kontakt

Tak for din besked.
Hov! Der skette en fejl. Prøv venligst igen 😊