
Hvorfor hyre mig
Med et højt ambitionsniveau arbejder jeg fokuseret på at levere unikke løsninger og oplevelser - Jeg tænker design, som et middel til at skabe glæde.
HVORFOR BRUGE MIG SOM KONSULENT ?
I Danmark er det endnu ikke så udbredt at gøre brug af design- og indretningskonsulenter. Der er tradition for, at den slags kan man sagtens klare selv.
Det kan man også – alt efter ressourcer og ambitionsniveau. Men, at bruge konsulentbistand kan hjælpe med at opnå gennemarbejdede, optimerede, sammenhængende løsninger, holde en tidsplan og struktur, holde et budget, spare rigtig meget tid, undgå fejldispositioner og i sidste ende spare penge.
Jeg ved, hvor jeg skal handle, er opdateret på ideer, udvalg, muligheder, stilarter og trends. Jeg har nøje udvalgte samarbejdspartnere i ind- og udland, udvalgte leverandører og håndværkere, ligesom jeg har erfaring i processerne.
Jeg sørger for, at mine kunder ikke bliver stresset over projektet og vil gøre mit allerbedste for at slutdesignet er optimalt og gør mine kunder glade.


TRIVSEL OG MILJØ HÆNGER SAMMEN
I vores ofte travle hverdag udsættes vi af vores omgivelser for larm, mange mennesker, omskifteligt vejr og andre udfordrende, overvældende, stimulerende og måske endda stressende elementer. Samtidigt er det videnskabeligt bevist, at farver, former, møblers placering, lys, indeklima, struktur og orden har betydelig indflydelse på vores mentale velbefindende og helbred.
Derfor bør man gøre sig umage med at skabe miljøer, som er behagelige og gode for vores sundhed. I fx. hjemmet tilbringer man mange timer, og det er vigtigt, at dette er en tryg og rolig base, hvor man kan slappe af, føle sig godt tilpas og lade op. Et hjem må ikke blot være ’et tag over hovedet’, men et særligt personligt rum, en helle, hvor det er dejligt at være. På samme måde skal et kontor være et godt og behageligt sted at arbejde, ligesom et venteværelse skal være trygt, professionelt og roligt.
Ud over at tænke i æstetik er det også vigtigt at opnå stemningsfyldte miljøer og ikke mindst i praktiske og funktionelle løsninger, som kan lette hverdagen og forbedre følelsen af veltilpashed, ro, harmoni og glæde.
Jeg har et naturligt fokus på alle overnævnte momenter.
Samarbejdet med mig
Vælger man at samarbejde med mig, skal man være indstillet på at lade sig inspirere og udfordre. Jeg opfatter ikke mig selv som ekspert, men som sparringspartner, hvor kunden i sidste ende vælger.
Når det kommer til æstetik, ved jeg, hvad jeg laver, men for at skabe det bedste resultat, samarbejder jeg tæt med kunden. Jeg er ikke interesseret I at skabe noget, som mine kunder ikke kan lide, eller tilføre noget, kunden ikke ønsker i sit miljø.
Modsat bør man huske på, at nogle løsninger ’blot’ er design og ikke permanente løsninger. Ændrer man mening, kan man altid overmale en væg eller udskifte et møbel. Vær indstillet på at turde noget - hav tillid til mig og processen, træk vejret, vær åben, bliv inspireret og tag chancer. Ofte kan jeg visualisere noget, kunden ikke kan. Husk, jeg har en klar ambition om altid at opnå det allerbedste resultat, ud fra de vilkår der er at arbejde med, og samtidigt tilføre hvert eneste projekt sin helt egen værdi og personlige touch.
Jeg ønsker glade kunder og lever af anbefalinger.



JEG GØR 'NOGET EKSTRA'
Jeg brænder for at give mine kunder en unik oplevelse og skabe personlige løsninger, som er tilpasset netop dem.
Hos mig skal man kunne få noget særligt, som skaber et særligt slutprodukt.
Jeg arbejder især med inddragelse af designløsninger, som ikke er standard, og med ’definerende elementer’, som er elementer, der fremkalder særpræg og personlighed.
Definerende elementer’ og særlige løsninger kan være alt muligt;
Her lidt eksempler fra tidligere projekter;
- Vintage designmøbler købt på auktioner (især fra Italien)
- Marmorborde, produceret i mit design i netop den marmortype, kunden ønsker
- Billedvægge, udarbejdet med originale værker indkøbt i ind og udland, monteret i forskellige antikke & nye håndlavede håndmalede rammer
- Vægkunst, bl.a. indkøbt uden om gallerier direkte fra kunstneren
- Lamper, hvor fx. foden er vintage (italiensk Murano) mens skærmen er syet i vintagestoffer (fx Chanel)
- Vægtæpper (særlig patchwork), vintage, købt især i USA
- Gulvtæpper, håndlavede og vintage købt via små tæppehandlere
- Marmor, indkøbt i hele slabs og særligt tilpasset
- Vintage lamper, især Italienske lysekroner, originale og med nyt el
- Snedkerløsninger i mit design; herunder reolskabe, reoler, garderober, skabe, køkkener, badeværelsesinventar, opbevaringsbænke, børnesenge med opbevaring mv.
- Puder, syet i eksklusivt fransk vintage stof
- Krystal dørgreb & messinggreb (fra bl.a. England)
- Specialproduceret messingvaske i mit design
- Vintagespejle (især italienske)
- IKEA-Hacks
- Særlige fliser osv.
EGET DESIGN
Jeg designer skræddersyede snedkerdesignløsninger i tæt samarbejde med en dygtig snedker. Årsagen til at vælge en skræddersyet løsning, som f.eks. opbevaringsløsninger, er mange. Men ikke mindst opnås noget tilpasset, unikt og personligt. En unik løsning er ikke nødvendigvis dyrere end ’en standard’ løsning.
LÆS mereUAFHÆNGIG VIRKSOMHED
Jeg har ikke en butik, hvorfra jeg skal sælge bestemte vare. Dette giver en frihed til at tænke bredt og vælge præcis ’det’, som passer til det konkrete projekt. Til gengæld nyder jeg godt af mit netværk af gode samarbejdspartnere og handler ind alle mulige steder, herunder via særlige portaler og auktionssider verden over. Jeg gør altid en stor indsats for at opnå de bedste priser og finde de bedste items til mine kunder. Altid uden salær til mig – mit honorar dækker, at jeg handler ind for mine kunder.


SAMARBEJDSPARTNERE
Jeg har nøje udvalgte samarbejdspartnere, som jeg ved, leverer kvalitet til fair priser. Jeg har samarbejder med snedker, maler, elektriker, glarmester, gardinleverandør, en ’vintage-ting-finder’, antikvitetsforhandlere, rammemager, stilladsfirma, murer, gulvmand, blikkenslager m.fl. Fælles for mine samarbejdspartnere er, at de er dygtige, professionelle, engagerede, har faglig stolthed og behagelig at arbejde sammen med.
SAMARBEJDSFILOSOFI
Min samarbejdsfilosofi er baseret på ’win-win’ for alle implicerede; kunden, leverandøren og mig. Termen; ’den kloge narre den mindre kloge’, hører fortiden til og hører slet ikke hjemme i mit værdisæt. Jeg tror på fairness og ordentlighed.
